Tilbage til start

Hvordan opstod metoden?

Hvordan man er kommet frem til ovenstående måde at planlægge og udføre undervisning, skal ses i lyset af ændringer i den skotske læseplan samt flere års forsøgsarbejde. En af initiativtagerne bag den nu berømte metode, Storyline, tidligere kaldt den Skotske-Metode, er Steve Bell.

Steve Bell er uddannet lærer og blev efter 5 års praksis ansat ved Jordanhill College of Education i Glasgow i Skotland i 1964 – nu omdannet til Faculty of Education of Strathclyde University. Fra 1967 beskæftigede han sig udelukkende med efteruddannelse af lærere omkring fagene Environmental Studies og Expressive Arts, hvoraf storylinemetoden opstod.

 I 1965 udgav det skotske undervisningsministerium (Scottish Office Education Department) en ny holistisk del til læseplanen til den skotske Primary School under navnet Environmental Studies (miljøbestemte studier). Environmental Studies kunne ikke være et fag, da det er sammensat af flere fag: historie, geografi, videnskab, teknologi* og sundhed.

Det var ikke kun indholdet der blev ændret, men også filosofien bag måden der skulle undervises på. Oversat citat fra den skotske læseplan i 1965: ”Hvordan barnet lærer er undervisningsmæssigt ikke mindre vigtigt end, hvad det lærer…Gennem et bredt udvalg af erfaringer/oplevelser gives eleven mulighed for at deltage aktivt i sin egen læring".

”Udtrykkende kunst” (Expressive Arts) i form at håndarbejdsaktiviteter, drama og musik blev foreslået som en del af denne undervisning. Elevernes vækst og udvikling blev sat i fokus, hvor skolen skulle inddrage hjemmet og naboskab sideløbende med sundhed og social service. 

I forsøg på at integrere disse nye strategier opstod der en udviklingsgruppe af lærere i Jordanhill College of Education i Glasgow 1967. Her arbejdede Steve Bell tæt sammen med Fred Rendell og Sallie Coverly Harkness med det mål at hjælpe lærere med at udvikle strategier til, hvordan man kunne integrere denne nye filosofi i overensstemmelse med læseplanen.

Gruppens mål var at udvikle strategier om, hvordan man kunne integrere disse aspekter fra læseplanen i forsøg på at introducere en børne-centreret tilgang med aktiv, opdagende læring samt omlægning til differentieret gruppearbejde. Metodens læringssyn blev derfor baseret på, at læring skal tage udgangspunkt i elevens eksisterende viden og erfaring, som igen leder til at eleven lærer noget nyt ved udførelse af aktiviteter.

Udfaldet blev, at elever opfordres til at konstruere deres model af det, der nu er emnet. Elevernes hypoteser er i begyndelsen af et emne baseret på, hvad de ved, og hvad de tror, de ved/forestiller sig, altså baseret på tidligere erfaring og ideer. I denne proces kan eleverne begynde at indramme deres egne spørgsmål, da de indser, hvad de ikke ved, og det bliver så basis for undersøgelse af virkelig/eksisterende viden i f.eks. tekstbøger eller ude i miljøet/samfundet. Et eksempel, der illustrerer denne form for læring, gav Steve Bell i et foredrag ved at spørge en tilhørende: Hvordan tror du en pingvin ser ud? Kan du tegne en? Efter en forsøgstegning var tilbagemeldingen: Hvordan ser en pingvins ører egentlig ud? Her blev først reflekteret til tidligere erfaringer og billeder, hvorpå et spørgsmål blev dannet. Bell pointerede, at nu er der så dannet forudsætning for egentlig undersøgelse evt. i en biologibog. Læring tager hermed udgangspunkt i den lærende.

Efter mange arbejdsforsøg og eksperimenter over en lang periode blev storylineteorien altså udviklet. I 70erne bredte metoden sig til skoler i Vest-Skotland, og i 80erne blev metoden for alvor internationalt kendt, da bl.a. Steve Bell rejste rundt og gav foredrag og workshops om metoden. Tyskland, Danmark, Island og Holland var de første lande, som tog metoden til sig. Siden har metoden bredt sig globalt og har i en årrække været anvendt på skoler i USA. I dag, 30 år senere, har teorien overlevet tidens strømninger og ændringer i skolen, og kan anvendes til forskellige emner i forskellige skolesystemer, og metoden praktiseres nu i vidt forskellige lande.*


*Eksempler på lande kan som storylinemetoden også praktiseres i er: Californien, Island, Litauen, Bahrain, Hong Kong, Australien.

*Technology er b.la. blevet oversat af René Bühlmann i Storylinebogen af Cecilie Falkenberg til: biologi og naturvidenskab.



Bell: Introduction to Storyline Scotland.  

Creswell: Creating Worlds  Constructing Meaning (min oversættelse fra side xiii).

Creswell: Creating Worlds  Constructing Meaning. 

Bell: Foredrag på Blaagaard.

Tilbage til start