Tilbage til start

                                                                                                       

Elementer i storyline

Storlinemetoden er en metode til at planlægge et undervisningsforløb.

De kritiske momenter i et Storylineforløb er:

1)      fastlæggelse af sted og tid, 

2)      indførelse af personer/dyr eller andre væsner, 

3)      hvilken livsform, der skal undersøges, 

4)      begivenheder/problemer der skal løses.[i]

Storyline er et fremadskridende forløb som en fortælling, hvor disse sekvenser er brugt som  en didaktisk model til at strukturere undervisningen.[ii]

Planlægning af nøglespørgsmål

Læreren har fra starten planlagt selve rammen for historien i ovenstående rækkefølge, som er styret af nøglespørgsmål. Nøglespørgsmålene kan baseres på elementer fra læseplanen og lede til forskellige aktiviteter og problemtaklinger. Selve indholdet og videreudviklingen af spørgsmål, imellem nøglespørgsmålene, er op til eleverne, derfor kender læreren historiens gang, men ikke selve indholdet i detaljer, det er nemlig her elevernes ideer får medindflydelse.

Filosofien bag nøglespørgsmålene er ikke af forvente et korrekt svar. Svaret er ikke det primære mål, men processen som eleven gennemgår for at komme frem til et svar/forslag. Derfor er det vigtigt, at nøglespørgsmålene er stillet korrekt. En af initiativtagerne til storylinemetoden, Steve Bell, pointerer i sit foredrag, hvor vigtigt det er at formulere spørgsmålene rigtigt. Eksempelvis skal man ikke spørge: Hvad er der i en radiostation? I stedet skal man spørge eleverne: Hvad tror I, der kan være i en radiostation? Nøglespørgsmålene skal være åbne, så alle kan komme med et kvalificeret svar. Svarene skal der argumenteres for, de kan lede til diskussion, og noget skal måske undersøges nærmere, og der skal findes dokumentation.

Lærerens nøglespørgsmål er styringsparameter for rammerne af Storylinen. Det, der kommer ud af spørgsmålene, er op til eleverne. Man kan sige, at læreren kender kapiteloverskrifterne som i en bog, men det er eleverne der fremstiller indholdet i kapitlerne. En Storyline kan både være fiktivt baseret udelukkende på fantasi, eller den kan bestå af overvejende faktuelle temaer eller indeholde begge dele. Elevernes hypoteser afprøves og sammenstilles derefter med eksisterende viden. Målet i storylinemetoden er ikke en forudbestemt færdig viden, men selve processen.[iii] Storylinemetoden lægger op til en oplevelsespræget tilgang til læring med henblik på opdagelse, udforskning, reflektion, samtale og handling. 

Cecilie Falkenberg og Erik Håkonsson har i deres seneste bog om storylinemetoden opstillet syv punkter, de mener karakteriserer et ”dansk” storylineforløb, hvor der skal arbejdes:

    A.    i fortællende form

    B.     sådan, at den faglige og saglige læring sker i den kontekst, storylinen giver

    C.    sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, eleverne allerede har, og at denne forståelse udfordres

    D.    problemtaklende

    E.    sådan, at eleverne er aktive i læringsprocesserne

    F.    sådan, at elevernes kreative og argumenterende tænkning værdsættes, og

    G.    sådan, at fortællingen visualiseres ved, at eleverne skaber modeller af deres forestillinger[iv]



[i]  Bell: An Introduction to the Storyline Method samt foredrag af Steve Bell på Blaagaard i 1999.

[ii]  Boland: The greater the differences, the better the chances, side 28.

[iii]  Bell: An Introduction to the Storyline Method.

[iv]  Falkenberg: citat fra Storylinebogen, side 29.

Tilbage til start